Jakob Vestergård trodsede jagtsæsonen og drog en halv dags tid til sin lokale private sø på Sydfyn søndag d. 9. november om eftermiddagen. Det skulle vise sig at være et endog rigtigt godt valg. Inden fiskedagens omme havde Jakob ilandbragt ikke færre end 14 aborrer med 12 styk over kiloet! Gennemsnitsvægten for de 14 aborrer var på ikke mindre end 1,20 kg i snit og med største på 1,6 kg. En sidegevinst blev det også til med 5 gedder op til 2,7 kilo. Fiskemetoden var spin, blink Atom 25 gr. bronze/grøn (skæl).